Vil du leje Mette Frederiksens tidligere folkeskole?
AOF i Nordjyllands konkurs baner nu vejen for at Mette Frederiksens folkeskole kan blive din.
I hvert fald til leje
Det skriver EDC Erhverv Poul Erik Bechs Nordjyllandsafdeling, der skal udleje de 3000 kvadratmeter tidligere folkeskole på Mylius Erichsens Vej i Gug.
Her står fortsat de syv bygninger, der husede Frydendalskolen, der siden er lukket. Det var den statsministeren gik på i sine unge år, inden hun røg videre på Byplanvejens Skole ikke langt derfra.
En skole der i øvrigt også står til lukning ved sammenlægningen med Semnarieskolen.
Frydendalskolens arvtager på matriklen, AOF Nordjylland, har haft skolen som kursuscenter siden 2004.
Det er svenske Nordiqus, der ejer bygningen.
De syv bygninger i Gug har plads til 200 elever, og er en del af i alt 605 undervisnings- og uddannelsesejendomme i hele Norden, heraf ni i Danmark, som de ejer.
Ifølge EDC er det fortsat med øje for undervisning, at bygningen nu kan udbydes; "perfekt til enten privatskole eller kursuscenter, som det hidtil har været," som de skriver.