Vejgaard var på vej mod stor overraskelse - men mistede momentum
Det havde været ganske spektakulært, men større overraskelser er sket i den danske pokalturnering i fodbold. Hvem husker ikke Skagen IK, der slog Brøndby ud i 1987?
Helt sådan blev det ikke onsdag aften, hvor Vejgaard Boldklub fra Danmarksserien tog imod Esbjerg fB, der spiller i Nordicbetligaen, i Oddset Pokalen.
Her endte det med et nederlag til Aalborg-klubben på 1-3 i 1/32-finalen, men langt inde i anden halvleg var nordjyderne faktisk foran.
Vejgaard scorede nemlig til 1-0 efter 22 minutter, og den scoring holdt ganske længe.
Faktisk helt ind til minut 69, men herfra gik det nedad bakke for Vejgaard.
Esbjerg formåede at score tre gange på otte minutter, og så var overraskelsen ikke en mulighed længere.