Vild tur i Rema 1000: Truede med kniv og flygtede på scooter
To mænd havde noget af en indkøbstur torsdag morgen.
Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Ole Buus om starten på dagen hos Rema 1000 ved Danalien 1E i Aalborg.
- Det startede med tyveri, og så blev de opdaget, og så truede de med en kniv, lyder det.
Efterfølgende stak de to unge mænd af på en scooter. Det lykkedes dog hurtigt politiet at fange dem begge.
Selvom politiet hurtigt fik fat i de to gerningsmænd, så er det en anden historie med kniven, de brugte til at true med. Den er politiet i øjeblikket til stede med hunde for at lede efter.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 8.16
Sagen drejer sig om to unge mænd på 24 og 28 år. De er begge i politiets varetægt.