Tricktyve prøver igen at franarre gamle damer deres kreditkort
Alene mandag eftermiddag har Nordjyllands Politi fået anmeldelser om tre forskellige tricktyverier eller forsøg på det i Aalborg.
Tre ældre kvinder er alle blevet ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken. Personen er derefter mødt op på kvindernes adresse og bedt om at få dankort og kode udleveret.
Heldigvis er det kun lykkes gerningsmanden at komme afsted med det én enkelt gang denne eftermiddag.
- Jeg vil gerne advare folk. Man skal endelig ikke udlevere oplysninger som pinkode eller sit dankort til nogen som helst, siger vagtchef ved Nordjyllands politi, Jesper Sørensen.