Tredje gang: Politiet forlænger lukning af rockerklub
I september lukkede Nordjyllands Politi Hells Angels klubhus i Nørresundby. Nu forlænger de lukningen endnu engang.
Det er nemlig ikke første gang opholdsforbuddet bliver forlænget - langt fra.
Første gang løb det til 6. oktober klokken 19.00, så til 19. oktober. I dag, 2. november skulle det så være ophævet igen, men nu skal de så vente endnu længere på at få adgang til rockerklubhuset.
På Twitter skriver Nordjyllands Politi, at den nye forlængelse af opholdsforbuddet gælder frem til torsdag den 16. november 2023 klokken 14.00.
Opholdsforbuddet gælder for ejendommen på Østergade 24, 9400 Nørresundby, tilhørende Hells Angels, hvor Nordjyllands Politi forbyder enhver adgang til adressen.
Første gang forbuddet trådte i kraft var den 22. september klokken 19.00.
Overtrædelse af forbuddet kan straffes med fængsel i op til to år.