Succes for White Hawks - Nederlag til Pirates
For tredje gang i streg endte Frederikshavn White Hawks med tage sejren i Metallligaen.
Fredag aften stod de overfor bundrivalen i form af Rødovre Mighty Bulls, og her blev det til en sejr på hele 4-0 til White Hawks. Frederikshavnerne tog teten allerede i første periode og bragte sig foran med 1-0 og den føring blev udelukkende udbygget jo længere hen, de kom i kampen.
Anderledes problematisk blev den fredag for topholdet Aalborg Pirates, som spillede mod Esbjerg Energy på udebane.
Piraterne kom planmæssigt foran med 1-0 i anden periode, men blot tre minutter senere udlignede Esbjerg. Esbjerg scorede igen i begyndelsen af tredje periode, og uden scoringer i resten af kampen tog hjemmeholdet sejren.
Den blandede succes rykkede en smule i tabellen for de to nordjyske hold. Aalborg Pirates mistede 1.pladsen og rykker ned på andenpladsen, men White Hawks bibeholder sin 8.plads - dog kun et point efter 7.pladsen.