Stort drama, da Pirates mistede førstepladsen
Aalborg Pirates spillede sin første af i tre kampe i Metalligaen på fire dage onsdag aften mod Sønderjyske.
Indtil kort før tid så det ud til at ende med en sønderjysk sejr, men Aalborg fik scoret til 3-3 til sidst.
Første periode endte målløs, mens anden periode endte 2-1 til Aalborg Pirates. Sønderjyske satte dog målscoringen i gang til 0-1, før Aalborgs Oliver Christensen udlignede til 1-1. Kirill Kabanov gjorde det til 2-1 efter 11 minutter af anden periode.
Føringen holdt dog kun tre minutter ind i tredje periode, da Sønderjyskes William Pelletier scorede til 2-2, og Daniel Madsen gjorde det til 2-3 til Sønderjyske.
Aalborg var dog slet ikke færdige endnu. Med to minutter tilbage af kampen modtog Sønderjyske en to-minutters udvisning, og det udnyttede aalborgenserne til at score i powerplay. Matt Salhany scorede med et minut tilbage af den ordinære spillede, og det sendte kampen i forlænget spilletid.
Lige lidt hjalp det desværre, da Sønderjyske scorede i det første minut af den forlængede spilletid. Dermed tabte Aalborg Pirates 3-4, og det betyder, at man må dele førstepladsen med Herning Blue Fox. Herningenserne har dog en kamp i hånden.
Både 29.- og 30.december står det dog på lokalopgør mod rivalerne fra Frederikshavn White Hawks, som ligger på ottendepladsen i Metalligaen.