Stjal vinflasker og kom dem i bukserne - så gik det galt
Man skal ikke græde over spildt mælk, men hvad med spildt vin?
Mandag aften, da en mand stjal to flasker vin fra et supermarked i Sjællandsgade, endte det ikke helt, som han nok havde tænkt sig.
Tyven gemte nemlig de to flasker vin i sine bukser, hvilket en butiksdetektiv opdagede, da tyven gik igennem kasselinjen. Det fik tyven til at løbe fra stedet. Han faldt dog ude på gaden, hvilket resulterede i, at de to flaske gik i stykker.
Manden blev derfor fanget og sigtet for butikstyveri.