Spansk back skifter til AaB
Superliga-nedrykkerne fra AaB er i gang med at sammensætte den trup, der skal få klubben tilbage i landets bedste fodboldrække.
En af dem, der skal bidrage til den mission, er den 29-årige spanier Diego Caballo. AaB fortæller tirsdag, at klubben har indgået en to-årig aftale med venstrebacken.
- Vi ser Diego Caballo som en spiller, der kan forstærke vores hold og vores trup. Han er teknisk dygtig og har en god venstrefod, men han vil nok skulle bruge nogle uger på at finde kampformen, siger AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.