Protestpartier vil holde høring om Limfjordsforbindelse
Torsdag er Egholm-projektet genstand for både endnu et åbent samråd i Folketingets transportudvalg og en høring i Landstingssalen på Christiansborg.
Det er løsgængeren Theresa Scavenius, der torsdag formiddag har kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd.
Her er der særligt fokus på asbestdeponi syd for Dall - en problemstilling, som ifølge Theresa Scavenius er “blevet tilbageholdt fra offentligheden og Folketinget”.
Samme eftermiddag har Torsten Gejl, folketingsmedlem for Alternativet, taget initiativ til, at transportudvalget holder en høring om en række temaer i forbindelse med projektet, herunder hensynet til drikkevand og asbestdeponier.
Målet med høringen er ifølge Torsten Gejl “at belyse og kvalificere” debatten gennem indlæg fra en række eksperter og andre.
Læs hele historien her.