Politimand stopper som håndbolddirektør
EH Aalborg, Nordjyllands bedste damehåndboldklub, der sidste år var snublende nær landets bedste række, får ny boss.
En mand erstattes således af en kvinde i direktørstolen, når Henrik Skals - der til daglig er politikommissær i Aalborg - efter ni år som direktør efter eget ønske erstattes af Anita Vivi Lilholt.
Begge har haft pladser i håndboldklubbens bestyrelse med perioder som henholdsvis formand og næstformand.
- Hendes entusiasme og engagement i kvindehåndbolden samt hendes stærke forbindelse til EH Aalborg gør hende til den ideelle kandidat, skriver klubben.
EH Aalborg møder hjemme i Nørresundby storklubben Viborg i pokalturneringen 23. august.