Politikerne i Aalborg skal diskutere mobilfri skole
Når politikerne i Aalborg Kommunes Børne- og ungeudvalg stempler ind i det nye år, skal de debattere den mobilfri skole.
Det er de socialdemokratiske medlemmer af udvalget, der har stillet forslag om, at skoler og dagtilbud drøfter mobil- og skærmfri skoler og dagtilbud.
Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen
Fælles rammer for brug af skærme
1. Ledelsen sætter retning for skærmbrug på skolen
2. Inddrag pædagogisk personale og elever i dialogen om skærmbrug
3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen
4. Brug skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
5. Gå i dialog med forældrene om elevernes brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i skoletiden
6. Indfør mobilfri skole
7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider
8. Læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen
9. Lad fokus på skærmbrug bidrage til elevernes digitale dannelse
God balance mellem analog og digitalt baseret undervisning
10. Brug kun skærme, når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt
11. Giv plads til analog læring
12. Sæt brug af skærme på dagsordenen for den pædagogiske udvikling
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Derfor skal ledere, medarbejdere og forældre på skoler og i DUS-ordninger snakkke om, hvordan man håndterer brugen af mobiltelefon, iPad og skærme.
Det sker for at begrænse børns brug af skærme, undtagen når der er tale om undervisningsbrug.
Inputs fra Aalborg Ungebyråd og Fælleselevrådets
Mobilfri skole er godt - især i timerne
Det skal være muligt at bruge mobilerne til faglig brug (når læren siger ’go for it’)
Det kan være, at reglerne skal være forskellige alt efter alder. I ind og mellemtrinet kunne det være en idé at telefonerne var låst inde hele dagen
Det skal være muligt, at få sin mobil hvis nødvendigt (læsevanskeligheder, angst, aftale med forældre mm.)
Hvorfor tage mobilen i pauserne, hvis man bare kan bruge sin computer? Der skal være fokus på alle typer af skærme
Lærere skal være rollemodeller og heller ikke bruge deres mobiler
Vikarer skal være bedre informeret, når de skal undervise, så man ikke bare ender med at sidde på skærm/mobilen i vikartimen
Skolen har en vigtig rolle i at danne eleverne til at have et ansvarligt brug af de sociale medier og telefonen. Problemerne med mobilen fortsætter uden for skolen
Man skal være opmærksom på, at mange børn og unge vil kunne komme omkring de forhindringer, der bliver lavet for, at man ikke skal kunne komme på SoMe eller shopping på skærmen
Det er også et valg, man tager som forældre, om man giver sit/sine barn/børn en telefon og siger, de gerne må tage den med i skole og DUS
Hvis vi skulle forestille os i fremtiden, at det var vores børn, så ville vi ønske at de var sammen med deres venner i stedet for telefonen
Men før det kan ske, skal de unge tages med på råd. Både Aalborg Ungebyråd og Fælleselevrådet skal nemlig komme med input på et møde med udvalget 7. januar.
Ønsket om at diskutere den mobilfri skole kommer efter Børne- og Undervisningsministeriet i februar 2024 lavede anbefalinger om brug af skærme i skole- og dagtilbud.
Anbefalinger til brug af skærme i fritidstilbud
Fælles rammer for brug af skærme
1. Sæt fælles retning for brug af skærme i fritidstilbud
2. Brug fritidstilbuddets fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug
3. Gå i dialog med de unge og børnenes forældre om brug af skærme
Begrænsning af digitale distraktioner i fritidstilbud
4. Indfør mobilfri fritidstilbud
5. Rammesæt brug af skærme i fritidstilbud
6. Lad dialog om skærmbrug bidrage til børn og unges digitale dannelse
Balance i udbuddet af aktiviteter i fritidstilbud
7. Brug kun skærme til aktiviteter, der skaber deltagelses- og udviklingsmuligheder for børn og unge
8. Tilstræb variation og alsidige pædagogiske aktiviteter
9. Inddrag arbejdet med digital dannelse i den pædagogiske udvikling
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet