Pirates udførte comebacket, men tabte alligevel
På hjemmebanen i Gigantium tog Aalborg Pirates imod et andet tophold i form af Odense Bulldogs, og der var dermed lagt op til et tæt opgør i Metalligaen.
Sådan gik det også, men det var Odense, som i første omgang bragte sig foran med både 0-1 og 0-2 med scoringer i det første to perioder.
I tredje periode kom piraterne tilbage, da første Tobias Ladehoff reducerede, og siden udlignede amerikanske Darian Gotz til 2-2 med seks minutter tilbage af tredje periode.
Det sluttede den ordinære spilletid, og det forblev ved det ene point, som Aalborg sikrede sig med det. Holdet tabte nemlig den efterfølgende straffeslagskonkurrence, og så endte det med to point til Odense.
Med det ene point forbliver Aalborg Pirates på tredjepladsen, hvor de nu er fire point efter netop Odense Bulldogs på andenpladsen.