Ond ånd venter - håndbolddirektør har kriller i maven
Aalborg Håndbold har historien imod sig.
For 11 gange har Aalborg Håndbold tørnet sammen med FC Barcelona.
Alle 11 gange er det blev til nederlag, og flere gange har det nordjyske hold fået en overordentlig stor lussing.
I 2021 blev Jan Larsens tropper eksempelvis blæst ud af banen, da de tabte med 36-23 i Champions League-finalen.
Det er dermed lidt af en ond, som Aalborg Håndbold møder i aftenens Champions League-finale, som spilles klokken 18.00.
Trods den dårlige indbyrdes statistik og det faktum at et dansk hold aldrig har vundet Champions League, så tror Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, på, at det bliver det nordjyske mandskab, som kommer til at løfte Champions League-trofæet.
- Den her gang skal vi have skovlen under Barcelona, siger han forud for kampen i Lanxess Arena i Køln.
- Fornemmelsen er god, men jeg er med på, at det bliver virkelig svært. Det kan være nemt tilfældigheder eller målmandsduellen, der afgør det til sidst.
Se hele interviewet med Jan Larsen øverst i artiklen og se samtidig hvordan Aalborgs fans varmede op til kampen søndag eftermiddag