Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Omstridt kunstværk udstilles på Kunsten

Hvis du ikke nåede at se det meget omtalte og omstridte kunstværk 'Take the Money and run', da det i første omgang blev udstillet på Kunsten i Aalborg, så får du chancen igen.

Efter et forlig og donation er kunstmuseet nu klar til at udstille værket igen.

- Folk spørger ind til værket og vil gerne se det.  Som del af forliget med Jens Haaning erhvervede vi værket til vores samling og kan nu vise det på museet samt låne det ud til andre museer. Vores fornemste opgave som museum er at formidle kunst og skabe nye oplevelser, samtaler og refleksioner, derfor udstiller vi nu værket, siger Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg i en pressemeddelelse.

Værket blev verdenskendt, da kunstneren bag, Jens Haaning, blev booket til at lave et kunstværk med titlen ”Work It Out”. Værket skulle bestå af to rammer. Et med en dansk årsløn i kontanter og et med en østrigsk.

Der var bare et lille problem. Da kuratorerne på Kunsten pakkede værket op, var pengene væk. Der var i stedet kun vedlagt én seddel. Uden værdi.

Værket udstilles fra den 8. februar.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiaktion spærrede spor tæt på Limfjordstunnelen

Opdateret 12.21: De to spærrede spor er åbne igen.

Nordjyllands Politi var torsdag kort før middag til stedet på E45 i sydlig retning ved afkørsel Sundsholmen.

Her var det højre og midterste spor spærret.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det oplyser politiet på X, hvor man desuden skriver, at årsagen er, at en kvinde er hoppet ud fra motorvejsbroen og ned på et grønt areal.

'Kvinden er nu i en ambulance og køres til sygehuset for behandling', oplyser man i opslaget.

Aktionen blev overstået og sporene blev genåbnet klokken 12:10.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Breaking

74-årig cyklist død efter påkørsel af minibus

Opdateret 12.36 med tilstanden på den ældre mand.

Nordjyllands Politi er torsdag formiddag til stede i Hobro, hvor en cyklist er blevet ramt af en bus, skriver politiet på det sociale medie X.

Først var meldingen, at den ældre cyklist var alvorligt tilskadekommen, men er nu afgået ved døden, skriver Nordjyllands politi på det sociale medie 'X'.

- Cyklisten kommer kørende i siden af vejen, og bliver påkørt af en minibus bagfra. Der er en række patruljer dernede lige nu, lyder det fra vagtchefen.

Cyklisten var på vej ned af bakken i høj fart, da ulykken skete. Bilinspektøren er færdig med sine undersøgelser af ulykken.

Påkørslen er sket på Nordre Ringvej ved Tobberupvej, og tidligere var der kun et spor farbart, hvilket betød at politiet ledte trafikken en anden vej, men vejen er helt genåbnet nu.

De pårørende til den 74årige er underrettet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dropper løb i Limfjordstunnelen: - Vi er udfordret på kapaciteten

2025 bliver sidste gang, at der bliver mulighed for enten at gå eller løbe gennem Limfjordstunnelen.

For årets udgaven af WALKin Nordjylland Aalborg og Aalborg Halvmarathon bliver sidste gang, hvor ruterne går gennem tunnelrøret.

- Vores events er nået til et punkt, hvor vi er udfordret på kapaciteten og logistikken – og hvor Limfjordstunnelen sætter for store begrænsninger på det, vi gerne vil, siger Maja Vestergaard Jensen, der er eventkoordinator i DGI Nordjylland, og fortsætter:

- Ved at slå en streg i sandet nu, får vi muligheden for at skabe to endnu større events, der er bedre tilpasset målgrupperne, og hvor vi har større fleksibilitet, både i afviklingen og i forhold til tidspunktet vi inviterer til motionsfest.

DGI Nordjylland er dog endnu ikke klar til at løfte sløret for, hvad de præcis barsler med i 2026.

Der er allerede mere end 4700 tilmeldt de to events samlet set – og en begrænsning i deltagerantal på henholdsvis 5500 til Aalborg Halvmarathon og 2500 på WALKin Nordjylland. I alt har 40.000 motionsglade danskere været igennem tunnelrøret.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Antallet af klamydiatilfælde i Aalborg er faldende

Der er godt nyt til de unge i Aalborg Kommune.

For efter at have indtaget en uheldig 1. plads, når det kommer til antal tilfælde af klamydia, er tallet nu faldende.

I 2022 var der hele 41,9 tilfælde af klamydia per 1000 indbyggere i alderen 15-29, der fik konstateret klamydia. Men i 2023 faldt det tal til 36,1 tilfælde af klamydia per 1000 indbyggere.

Også positivraten i byen falder.

Ud af dem der lod sig teste for klamydia i 2022 var der 17,2 påviste tilfælde, men i 2023 var det tal kun 14,9.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Torsdagsvejret smager lidt af forår

Der venter en solrig torsdag i det nordjyske, hvor der de fleste steder vil være fuld knald på solen fra morgen til aften, og hvis man finder sig en plads i solen, hvor der også er læ, kan det næsten komme til at smage af forår.

Fra morgenstunden har der dog været koldt, og det har givet stedvis glatte veje, men temperaturen vil i løbet af dagen snige sig op på en 5-6 grader.

Se vejrudsigten her.

Den solrige torsdag slår dog over i en lidt mere vinterlig fredag, hvor der i løbet af fredag eftermiddag, aften og nat kan falde vinterligt nedbør.

Spørg Solvej Vindblæs om det nordjyske vejr

Vejret tre timer frem
Vejret senere