Ombygning af samkørselsplads er begyndt
Kan trængselsproblemer i de større byer løses ved at lade bilister parkere udenfor byen og få dem over på cykel eller ind i en bus eller et tog?
Det skal et nyt pilotprojekt fra Vejdirektoratet undersøge, og udgangspunktet for projektet er samkørselspladsen i Aalborg Øst, hvor der i sidste uge blev taget første spadestik.
I forsøget ser Vejdirektoratet på, om eksisterende samkørselspladser i bynære områder og tæt på motorveje kan omdannes til knudepunkter, der er effektive mødesteder for flere forskellige transportformer.