Kort Nyt

'Øjebæ' blev fjernet - det skal der ske nu med nordjysk havn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv år kunne isbryderne Danbjørn og Isbjørn ligge i Hals Havn, før det 12. september var slut.

Derfor er der nu plads til forandring, og det er noget som By- og Landskabsudvalget i Aalborg, som Hals hører under, skal diskutere til det næste udvalgsmøde. 

Her skal udvalget nemlig præsenteres for den fordebat, der løb fra den 12. juni til den 10. juli 2023, hvor der kom i alt 38 bemærkninger og kommentarer fra borgerne.

Foto: Aalborg Kommune

Udviklingsarbejdet er en opfølgning på det tidligere arbejde for Hals fra 2018 samt en spørgeskemaundersøgelse fra 2021, hvor borgere blandt andet blev spurgt om, hvad de bruger området ved havnen til, og hvad, de synes, det mest attraktive ved havnen er.

Alt tyder dog på at den gamle industrielle del af havnen skal igennem samme fornyelse, som Aalborg og andre.

Og noget som kommer borgerne i Hals - både de mange turister i sommerhusområderne og de lokale - til gavn i dagligdagen.

Der lægges nemlig ikke umiddelbart op til at såkaldt "yderligere havnerelateret erhverv til Hals."

Efter udvalgsmødet i By- og Landskabsudvalget er overstået skal bolden tilbage til borgerne; herfra er det dem, der skal have debatter og workshops om hvordan havnen i Hals skal se ud, nu hvor Isbjørn og Danbjørn ikke længere fylder.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsikringsselskab kalder ekstra bemanding ind på grund af snestorm

Både DMI og TV2 Vejret varsler snestormslignende vejr og risiko for en reel snestorm.

Det har fået forsikringsselskabet Alm Brand til at kalde ekstra bemanding ind i sit kundecenter til at besvare opkald fra danskere, som bliver påvirket af snevejret.

- Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange biler sidder fast eller har brug for hjælp, lyder det fra Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand i en pressemeddelse.

Snevejret kan nemlig betyde, at der kan gå længere tid end normalt, før at Vejhjælp kan nå frem, og derfor har forsikringsselskabet samlet gode råd til de nordjyske bilister.

Gode råd:

  • Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.

  • Sørg for at have mad og drikke med i bilen

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast

  • Medbring startkabler, værktøj, stik

  • Hvis det vinterlige vejr forårsager glat føre mandag morgen, så stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen

Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ingen nordjyske sejre i årets første kampe

Det blev ikke til en nordjysk sejr, da Aalborg Pirates tog imod SønderjyskE søndag eftermiddag.

I stedet måtte et uskarpt Pirates-hold se sig slået med 5-2.

Den eneste målscorer fra Aalborg Pirates blev Joonas Niemela, der scorede til 1-2 i første periode og til 2-4 i tredje periode.

Næsten præcis det samme gjorde sig gældende for Frederikshavn White Hawks, der tabte med 5-1 hjemme mod Esbjerg Energy.

Mikkel Bertelsen bragte ellers nordjyderne foran med 1-0 i første periode. Det blev dog frederikshavnernes eneste mål i kampen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskabet i opråb inden snestormslignende tilstand: Vær forberedt

TV 2 Vejret har udsendt varsel om kraftigt snefald til dele af landet søndag aften til mandag formiddag, og her er Nordjylland særligt i fokus.

Derfor kommer Nordjyllands Beredskab søndag middag med en kraftig opfordring til alle bilisterne.

'Ryd bilen for sne, så du bliver mere synlig på vejene. Tag en skovl og et tæppe med i bilen.'

Sådan lyder det kort og kontant.

Derudover opfordrer man også bilisterne til at følge vejrsituationen, tage afsted i god tid og køre efter forholdene.

For Nordjylland gælder varslet for det kraftige snefald i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9, dertil er der også varslet vindstød af stormstyrke til dele af Nordjylland. Varslet er gældende i perioden mandag klokken 1 til 10.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ild i tog

Nordjyllands Beredskab er klokken 9.30 kørt til en brand i et tog på Skalborg station.

Det oplyser beredskabet på X.

Årsagen til branden er en motorblok, som er flækket, og dermed har noget motorolie ramt turboen, som er blevet antændt.

Klokken 9.45 er der dog ikke længere brand, og derfor er beredskabet færdige på stedet.

'Banedanmark sørger selv for at få fjernet toget, som ikke selv kan køre mere,' skriver Nordjyllands Beredskab.

Branden har resulteret i forsinkelser for togtrafikken til og fra Aalborg Station. Det fremgår af Rejseplanen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beboere evakueret og en kørt på hospitalet, da flammer stod ud af vinduet

Natten til søndag omkring klokken 1 fik flere beboere på Karolinesvej i Hjørring sig noget af en vækning, da både Nordjyllands Politi og Nordjyllands bankede på døren for at evakuere lejligheden.

Der stod nemlig flammer ud ad vinduet af en af lejlighederne.

I forbindelse med branden blev en person lettere tilskadekommet og kørt til Hjørring sygehus for kontrol for røgforgiftning.

Det oplyser politiet på X.

Politiet oplyser desuden, at årsagen til branden er uvis, men at skadeservice også var til stede på adressen i løbet af natten, og at der skal foretages brandundersøgelser efterfølgende.

Lejligheden var desuden helt udbrændt ifølge Nordjyllands Politi.