Nordjysk mand opereret i hjertet af robot
Nordjyske Peter Michael Kjæruff kan kalde sig den første i Nordjylland.
For fem dage siden lå han nemlig på operationsbordet, hvor han fik en bypass-operation. Men i stedet for at det var et menneske, der førte kniven, var det denne gang en robot.
- Jeg var jo noget nervøs for operationen, inden jeg kom i gang, men jeg synes, det har været et rigtig godt forløb. Der har ikke været mange smerter, og der er ikke så meget restitution og så mange skånehensyn efter denne form for operation, så det har været en god oplevelse.
Fordelen ved at bruge robotter til at føre kniven, når folk skal opereres i hjertet, er blandt andet, at det kan gøres meget mere skånsomt, og med færre smerter end det tidligere var muligt.
- Robotteknologien er vi langt med i Aalborg, men det er første gang, man gør det i forbindelse med en hjerteoperation, og det forventer vi os rigtig meget af, siger Jens Grønlund, der er cheflæge på afdelingen.
Aalborg Universitetshospital forventer, at de kan lave omkring 50 bypass-operationer med robot om året.
Læs hele artiklen her.