Nordjysk kusk vinder DM for femte gang
Der var drama til det sidste, da DM for Professionelle Kuske skulle afgøres, og det endte med at blive med nordjysk vinder.
Indtil den sidste afdelingen kunne fire kuske vinde, men det blev Jeppe Juel, som tog pladsen øverst på sejrsskamlen, da DM blev afgjort på Spar Nord Arena i Aalborg.
Det er femte gang, at han tager DM-titlen.
- Det blev lidt for spændende til slut, men det er da en fantastisk følelse at stå her nu. Min arm kommer nok til at føles lidt brugt i morgen (han har været holdt ude i de seneste uger med en skade, red.), så jeg håber på at få lidt fri dér, sagde Jeppe Juel efter sejren.