Kort Nyt

Nordjysk hold skal møde FCK i pokalturneringen

Der er blevet slået klubber ud fra flere store byer af Aalborg Freja på vej mod kvartfinalen i Gjensidige Kvindepokalen. Her er AaB, Silkeborg Q og ASA Aarhus røget mod holdet fra 2. division, og nu venter der sig en ganske stor udfordring.

Nu venter FCK, men det nyopstartede kvindehold spiller også "blot" i 2. division. De to hold møder hinanden enten 8.- eller 9. marts.

- Vi er meget tilfredse med lodtrækningen og glæder os til at møde FC København i marts. Det bliver en fantastisk mulighed for os at måle os mod et af de stærkeste hold i Danmark, og vi skal tage den oplevelse til os - og hvem ved? Måske lurer der en pokaloverraskelse, siger Henrik "Heffar" Ladefoged, der er formand for kvindeafdelingen hos Aalborg Freja.

Begge hold er endda tophold i hver sin pulje af 2. division, hvor Aalborg Freja blot har tabt én kamp i sæsonen og har 15 point efter otte kampe. FCK har endnu ikke tabt og har fået 23 point efter ni kampe.

Desværre for Aalborg-klubben bliver kampen spillet på udebane i form af Vanløse Stadion, men de har allerede haft glæde af at spille i pokalturneringen. Holdet har vundet 10.000 kroner, fordi de var de seriehold, der er kommet længst i turneringen - da pokalturneringen begyndte i foråret 2024, spillede Aalborg Freja nemlig i Kvindeserie Vest.

Brand på institution - henter hjælp udefra

En automatisk brandalarm på Engparken i Rørbæk har vist sig at være en bygningsbrand på en institution - i dette tilfælde Rørbæk Ældrecenter.

Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.

Det er holdlederen, som ved ankomst kunne konstatere dette, og derfor er opgaven allerede blevet opgraderet ved, at beredskabet får en vandtankvogn, indsatsleder og en autosprøjte fra stationen i Hobro.

Alarmen kom klokken 18.30.

Opdateres...

Kommune fraråder stadig badning på strand

Morsø Kommune kom i fredags med et opslag på sin Facebook-side med, hvor de frarådte badning ved Sundby Strand.

Og det gør de stadigvæk, skriver kommunen i en mail til TV2 Nord.

Grunden til, at kommunen fraråder badning, er, at en borger har gjort opmærksom på noget mistænkeligt skum.

I mailen fremgår det, at mens kommunen undersøger det og forsøger at finde kilden til skummet, fraråder de badning.

Umiddelbart er der dog intet i badevandsprøver, som skulle give anledning til at tro, at vandet er forurenet, men kommunen har bestilt nye prøver for en sikkerheds skyld, og mens de venter på resultaterne af dem, fortsætter de med at fraråde badning.

Beredskabet var på vej til brand - beboer slukkede den selv

Nordjyllands Beredskab var på vej til en brand i en lejlighed på Feggesundvej i Aalborg, men de blev mødt at glædelige nyheder ved ankomst.

Beboeren i lejligheden havde nemlig selv formået at slukket branden.

Det skriver beredskabet på X.

Meldingen kom klokken 16.43, og selvom beredskabet ikke kunne hjælpe med at slukke branden, hjælper de til med at efterslukke og har tilkaldt skadesservice.

Opdateres...

Endnu et uheld - politiet dirigerer trafikken

Både Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab har oplevet travlhed tirsdag eftermiddag.

Der har nemlig været uheld ved Tårs, en væltet lastbil ved Hirtshals og sidst et uheld i Skagen. Det fremgår af Vejdirektoratet Trafikkort.

Her var der på Rute 40 fra Hulsig mod Skagen sket et uheld, og det gjorde, at Nordjyllands Politi ved uheldet dirigerede trafikken.

Uheldstedet er dog nu ryddet op, og derfor flyder trafikken igen som normalt.

Tankvogn med 47.000 liter diesel væltet - skal nu omlades

En væltet tankvogn på Skagensvej ved Tversted giver panderynker for Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi. Tankvognen indeholder nemlig dieselolie.

- Uheldet skete klokken 15.07, og vi har sammen med beredskabet været på stedet siden, og vi vil sikkert være det i et stykke tid. Umiddelbart er der ikke fare for, at dieselolien ryger ud i naturen, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

Udover beredskab og politi er miljøvagten i kommunen også på stedet, da der har været risiko for, at dieselolien ryger ud i naturen.

Nordjyllands Beredskab skriver på X, at der er tilkaldt en ny lastbil til stedet til omladning af 47.000 liter diesel.

"Melding fra holdlederen er der kommer til at være en afspærring derude i længere tid indtil omladningen er færdig," skriver beredskab videre.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Opdateres...