Nibe Festival præsenterer spritnye tiltag
Det er ikke alle festivalgæster, der har lyst til sove i brandvarme eller oversvømmet telte, når de tager væk hjemmefra i flere dage i streg.
I stedet vil flere festivalgæster gerne overnatte under lækre og luksuriøse forhold, og derfor præsenterer Nibe Festival nu hele tre nye boformer.
- Vi har de seneste år gennemført en større publikumsundersøgelse, så vi kan udvikle festivalen i takt med vores gæsters ønsker og behov. Analyseresultaterne viser, at mange af vores gæster efterspørger mere luksus, komfort og fleksibilitet på vores campingområder. Det har vi selvfølgelig taget til os, udtaler Festivaltalsmand Peter Møller Madsen.
De tre nye boformer bliver en del af det nye campingområde Karma, og de giver festivalgæsterne en helt ny festivaloplevelse med endnu bedre faciliteter, en god beliggenhed helt tæt på Skalskoven og direkte udsigt til Limfjorden.
Salget af de nye boformer begynder den 13. februar.