Kort Nyt

Måtte lukke luftrummet: Politi kaldt ud til drone-alarmer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyllands Politi måtte lørdag rykke ud til hele to drone-alarmer omkring Aalborg Lufthavn. 

Det oplyser vagtchef Lau Larsen til TV2 Nord. 

- Vi har talt med begge dronefører, som viste sig at være to privatpersoner, som ikke var klar over reglerne, fortæller han. 

Det er nemlig sådan, at når man flyver med drone omkring en to kilometer radius af lufthavnen, så må man ikke flyve højere end 40 meter op. 

- Det udløser alarmen, og så bliver vi ringet op af flyvstationen, forklarer vagtchefen. 

Når alarmen går, bliver luftrummet automatisk lukket, hvilket også var tilfældet lørdag. 

- Det var dog kun en kort periode, påpeger Lau Larsen. 

Politiet undersøger nu, hvilke sanktioner det skal medfører de to drone-flyvere. 

- Det koster jo noget samfundsøkonomi, når luftrummet lukkes, og vi bliver kaldt ud, pointerer han. 

Ikke første gang

Torsdag blev luftrummet ligeledes lukket ned to gange. 

Først var den gal klokken 13.00, da en flyveleder fra Aalborg Lufthavn spottede en ukendt drone inde i sikkerhedszonen omkring Aalborg Lufthavn.

Klokken 17.31 var der atter problemer, og her måtte luftrummet lukkes ned i fem minutter. Endnu engang på grund af en drone.

Du kan læse mere om dronereglerne her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.

AaB forlænger aftale med målmand

Målmanden Rody de Boer har fået forlænget sin kontrakt med AaB.

Den 27-årige målmand kom til klubben for halvandet år siden og skal nu altså være der frem til sommeren 2027.

- Vi er glade for at have Rody de Boer tilknyttet vores målmandsteam, hvor han bidrager med konkurrence, god mentalitet og et fantastisk humør, hvilket har stor værdi for truppen, og derfor er vi meget tilfredse med, at en forlængelse er på plads, siger James Gow, AaB's sportesdirektør i en pressemeddelelse på AaB's hjemmeside.