Prisen for årets ret med fisk og skaldyr gik til den nordvestjysk restaurant, der kærer sig om maden og brugen af lokale råvarer.
Vinderen blev en restaurant, der allerede har stjerner på skulderen, nemlig Restaurant Tri, der tidligere på året modtog en Michelin-stjerne.
- Jamen, det er helt fantastisk at vinde. Det betyder rigtig meget for os, siger køkkenchef og restaurantejer Nicolas Min Jørgensen i en pressemeddelelse.
På tallerkenen lå hummere, der var omdrejningspunkt for den delikate ret. Og ham der selv havde hevet hummerne op af vandet var med til prisoverrækkelsen, og for ham var anerkendelsen noget helt særligt.
- Jeg kan mærke, at selv en 50-årig vestjyde bliver rørt, og det er jo lige præcis dét, vi gerne vil. Vi vil gerne have, at de lokale i Thy, på Mors og andre steder forstår, hvilken råvarerigdom de har omkring sig, sagde Nicolas Min Jørgensen til prisoverrækkelsen.