Lille nordjysk by lukket inde af vejarbejde
I Gudumholm er vejen spærret af vejarbejde i syd, men hvis man forsøger at køre ind i den nordlige ende af byen, er der også problemer.
I syd er det fjernvarmen der arbejdes på, mens de to nordlige indfaldsveje er spærret, efter der for flere uger siden blev skudt hul i de netop nedlagte fjernvarmerør.
- Her er der 600-800 borgere, plus dem der har fået langt til skole. Så det er måske 1000 mennesker, der over nogle få dage virkelig bliver ramt, konstaterer Peer Kristensen, der er formand for Gudumholm Idrætsforening.
Aalborg Forsyning er færdige med fjernvarmearbejdet 14. november. Efter flere ugers arbejde er håbet, at der bliver asfalteret i den nordlige ende af byen i morgen torsdag, så borgerne igen kan køre mod Storvorde og Sejlflod.
Læs meget mere herunder: