Kvinde parkerede på fortovet: Det skulle hun aldrig have gjort
En kvindes parkering fik tirsdag konsekvenser.
Hun var parkeret på Møllehusvej i Vestbjerg i løbet af mandagen, men dagen efter var det ikke alle, der var helt tilfredse med hendes parkering.
En person valgte nemlig at udsætte bilen for hærværk ved at ridse den langs fronten og i siden.
Ikke nok med det, var der sat en seddel i vinduet, hvor der stod ''Parkering på fortov fortbudt'', og ''Klovn, kan give ridser i lakken''.
Nordjyllands Politi fik anmeldelsen fra en borger ved middagstid tirsdag, fremgår det af døgnrapporten.