Kort Nyt

Ikonisk nordjysk restaurant er færdig: - Derfor har jeg valgt konkurs

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De er tidligere vindere af 'Danmarks bedste bøfsandwich' og har har taget anden- og tredjepladsen i samme kategori ad flere omgange, men nu er det altså forbi.  

Restaurant Vestre Baadelaug i Aalborg er nemlig gået konkurs. Det offentliggjorde man søndag aften på Facebook

- Vi går herfra med sindssygt mange dejlige oplevelser, priviligerede over succesen, aktiviteten og mulighederne for at gøre tingene på præcis den måde, vi gerne ville. I 20 år, skriver Nina Pichler, der har været forpagter indtil nu, blandt andet i opslaget. 

For lidt over et år siden offentliggjorde man, at restauranten var til salg, og det er ifølge ejerne ikke på grund af manglende købere, at man nu vælger at gå konkurs. 

Der skulle nemlig have været flere interesseret købere. Dog er det Sejlklubben Vestre Baadelaug, som ejere af huset, der skal godkende eventuelle købere ifølge forpagterne.

- De ønsker ikke at samarbejde. Jeg har ikke lyst til, at være med til at pille min forretning fuldstændig fra hinanden. Derfor har jeg valgt konkurs. 

- Hvad deres planer med mine investeringer i huset er, vil vise sig, skriver man fortsat.

TV2 Nord har tidligere fortalt, hvordan en rejemad fra restauranten skabte røre på Facebook. Den historie kan du læse eller genlæse her

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere