Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Historisk millionbevilling kommer nordjyske projekter til gavn

En historisk stor bevilling på 125 millioner kroner fra Industriens Fond er nu med til at skabe nye forskningsprojekter i Nordjylland.

Det er Aalborg Universitet og AMU Nordjylland, der er de nordjyske bevillingsmodtagere.

Hovedområdet for forskningen er cirkulær produktion. Det vil sige, at man som virksomhed blandt andet genbruger materialer og produkter i sin produktion.

- Cirkulær produktion er meget mere end genbrug, og det er nødvendigt, at virksomhederne forstår og tænker indsatsen bredere. Jeg ser for mig, at Danmark kan gå foran på vegne af den globale industri og vise, hvordan man skaber fremtidens bæredygtige produktion, siger administrerende direktør i Industrien Fond Thomas Hofman-Bang.

Op til 500 virksomheder vil få gavn af de erfaringer, man gør sig under projektet, og op mod 2500 studerende vil kunne få nye og vigtige erfaringer, lyder det fra Industriens Fond.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvordan har du det? Nu skal 34.000 nordjyder hjælpe regionen

Hvilke tilbud skal kommuner og region tilbyde syge borgere? Det skal 34.000 nordjyder hjælpe Region Nordjylland og kommunerne med at finde ud af, når der fra 4. februar lander et spørgeskema i nogle nordjyders E-boks.

Og det er vigtigt for at sikre, at sundhedstilbud rammer, hvor der er størst behov.

- Når vi i by- og regionsrådene skal prioritere penge til sundheds- og velfærdsindsatser, har vi noget at pejle efter, og dermed langt større chance for at lykkes med vores indsatser og for at gøre en forskel for borgerne, siger Mads Duedahl (V).

Hvert fjerde år gennemføres undersøgelsen, og seneste resultater fra 2021 gav indblik i nordjydernes stressniveau og unges mentale trivsel. Formand for Kommunekontaktrådet Nordjylland og borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), glæder sig til resultaterne af undersøgelsen.

- Det er spændende at se, om tendenserne omkring mindre rygning og lavere alkoholforbrug også gør sig gældende i 2025 - og hvordan det er gået med forbruget af nikotinposer og andre røgfri nikotinprodukter, siger han.

Udover at give et indblik i nordjydernes sundhed, er svarene samtidig med til at danne en national sundhedsprofil omhandlende livsstil, fysisk og mental sundhed.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

To i kritisk tilstand efter alvorligt uheld: Ramt af traktor-plov

To personer er tirsdag i kritisk tilstand, efter de begge blev ramt af en plov fra en traktor.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Uheldet skete ved Kallerupvadested nord for Snedsted.

Her holdt en person i sin traktor, der havde en plov spændt bag på, da personen snakkede med en anden, der stod på jorden ved siden af.

Pludselig kommer der en varevogn kørerende, som rammer både personen på jorden og traktorens plov.

- Personen på jorden får ploven skubbet ind i maven, mens føreren af varevognen også får ploven skubbet ind i maveregionen, da den ryger gennem bilen, oplyser vagtchefen.

Begge er overført til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand - dog ikke i livsfare, og politiet er fortsat på stedet, hvor en bilinspektør skal undersøge stedet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld spærrer nordjysk hovedvej

Tirsdag eftermiddag er der sket et uheld på rute 11 fra Fjerritslev mod Thisted mellem Skovsted og Thisted N.

Her er to biler kørt sammen ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Alle de involverede er ifølge vagtchefen ude af bilerne, og ingen er alvorligt tilskadekommet.

I forbindelse med uheldet er vejen spærret, og man forventer den først genåbnet hen ad eftermiddagen.

- Vi er på stedet, så bilisterne skal følge vores anvisninger, og kan man finde alternative ruter, så gør det, forklarer vagtchefen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nibe Festival udvider med ny investering

Nibe Festival Fonden har købt et større jordstykke beliggende mellem Skalskoven og Skalhuse, og dermed udvider festivalen de fysiske rammer inden årets begivenhed.

Det nyerhvervede jordstykke vil dog under afviklingen af kommende festivaler blive taget i brug over flere etaper.

Første etape indebærer etableringen af et nyt campingområde. Området vil tilbyde forskellige overnatningsmuligheder, herunder pladser til egne vogne og telte samt forskellige former for ”glamping” – også på dagsbasis.

Inden for få dage vil festivalen løfte sløret for de konkrete overnatningstilbud i forbindelse med campingsalgets start 13. februar.

Investeringen handler dog ikke kun om at forbedre forholdene for campisterne.

- Investeringen giver også, i takt med at området udvikles, mulighed for løbende at forbedre logistikken - ikke mindst i forhold til trafikken i de beboelsesområder, som støder op til Skalskoven, fortæller festivaltalsmand Peter Møller Madsen.