Her er årsagen til kilometerlang kø ved Limfjordstunnelen
Tidligere fredag var der flere kilometers kø ved Limfjordstunnelen i sydgående retning, da der kun var et farbart spor.
Årsagen bag er ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Bruno Brix et harmonikasammenstød mellem fire personbiler.
- Der er kun tale om materiel skade, men årsagen til uheldet er endnu uvist, oplyser han.