Havereret bil spærrer spor på motorvej
Højre spor på E45 i sydgående retning er lige nu spærret mellem Støvring N og Støvring S på grund af oprydningen efter en havareret bil.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Højre spor på E45 i sydgående retning er lige nu spærret mellem Støvring N og Støvring S på grund af oprydningen efter en havareret bil.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Miljøministeren har udpeget Karen Louise Erichsen til ny formand for nationalparkbestyrelsen med det overordnede ansvar for Nationalpark Thy.
Det skriver Nationalpark Thy i en pressemeddelelse.
Karen Louise Erichsen har en cand.mag.-uddannelse suppleret af en lederuddannelse og 11 års erfaring som drivkraft bag adskillige udviklingsprojekter i Thy,
Karen Louise overtager formandsposten fra Torben Juul-Olsen, der i sine 8 år og 2 måneder som formand har været med til at realisere en lang række naturprojekter på private arealer.
Karen Louise Erichsen tiltræder som formand for nationalparkbestyrelsen 1. marts 2025, og er udnævnt for en 4-årig periode.
Onsdag eftermiddag er der et dødt dyr på E39 Hirtshalsmotorvejen fra Aalborg mod Hirtshals mellem afkørsel 6 Brønderslev C og afkørsel 5 Vrå.
Det fremgår af Vejdirektoratets Trafikkort.
Ifølge Vejdirektoratet er vejhjælp på vej.
Tidligere onsdag kunne TV2 Nord fortælle om Niclas Collin Nielsen, hvis datter det seneste år ofte har benyttet sig af toget mellem Struer og Thisted, når hun skulle frem til sin skole i Thisted.
Derfor er han frustereret over, at der sker mange aflysninger af afgangene mellem Thisted og Struer.
- Enten skulle hun vente megalænge, eller også skulle min kone eller jeg køre hende til Thisted. Vi skal være grønne og spare på brændstoffet, men de unge mennesker får jo fravær, siger han.
Og nu kan GoCollective, der betjener strækningen, igen melde ud, at der er otte aflysninger onsdag.
Det drejer sig om afgangene fra Thisted klokken 13.29, 14.29, 16.29 og 17.35 og afgangene fra Struer klokken 12.06, 13.06, 15.06 og 16.06.
Der er ikke første gang, at GoCollective aflyser tog på strækningen. Også tirsdag var der en stribe aflysninger.
Opdateret 11.31 med informationen om, at aktionen er overstået.
Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi var onsdag formiddag til stede på havnen i Hirtshals, hvor en gasledning tidligere på formiddagen blev revet over.
- På grund af vindforhold, hvor blæsten kommer fra øst mod vest, så blæser det ud mod vandet, siger vagtchef Karsten Højrup.
Det var på en byggeplads på Suensonsvej 9, at en naturgasledning var blevet revet over, og derfor arbejdede Nordjyllands Beredskab og gasselskabet på højttryk for at lukke for gassen.
- Det er en farlig situation, men der er ikke ild eller noget. Vi har afspærret havneområdet, siger vagtchefen.
I forbindelse med den overrevne gasledning opfordrede politiet til, at borgere og virksomheder lukkede deres vinduer, på grund af den udstømmende gas. Men nu er gassen i området drevet væk, og derfor kan borgere igen færdes frit i området.
Gasselskabet er gået i gang med at reparere gasledningen, som blev revet over af en rendegraver.
Nordjyllands politi er lige nu tilstede ved Suensonsvej 9 i Hirtshals på havneområdet. Ved en byggeplads er en naturgasledning overrevet. Brandvæsen og gasselskab arbejder på stedet. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) February 12, 2025
Selvom kalenderen kun viser februar, og sommeren endnu kun er et fjernt minde, vælter det ind med bookinger til de nordjyske feriehuse i sådan en grad, at Sol og Strand allerede nu tror på, at de slår rekordåret 2024.
- 2024 var et rekordår for os. Vi klarede os godt i markedet med et fint salg og opnåede en vækst også på forbookinger til 2025. Og status er, at de gode salgstendenser er fortsat i det nye år. Derfor er vi optimistiske og tror på mulighederne for rekordår i 2025 – omend vi er meget opmærksomme på ikke at tage højsæsonen for givet, siger administrerende direktør i virksomheden, Per Dam.
Allerede nu er der nemlig booket 24 procent flere feriehuse, end der var i samme periode sidste år.
Men det betyder dog ikke, at Sol og Strand regner med at bookinger i 2025 overstiger sidste år voldsomt.
- Når vi kigger på bookingerne til 2025, er vi godt klar over, at der i stigningen år til dato også kan være forskydninger i forhold til, hvornår bookinger kom sidste år, som kan gøre, at væksten senere på foråret flader mere ud. Vores forventninger til hele året er derfor stadig, at vi har øget vores udlejning med et par procent, når året er overstået – selvfølgelig gerne mere, og med den gode start i 2025 er vi kommet rigtig godt fra land, siger Per Dam.
De seneste par års våde somre skaber dog bekymrede miner hos Sol og Strand, da det kan påvirke appetitten på at leje en feriebolig.