Havareret bil i Limfjordstunnel: Venter på hjælp
En bil er havareret i sydgående retning i Limfjordstunnelen.
Det meddeler Vejdirektoratet.
Der er tale om en udramatisk hændelse uden tilskadekomne. Bilen er såmænd blot gået i stå i tunnelrøret.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard.
- Vi har spærret to spor i tunnelen, og så er der hjælp på vej til at få bilen op af røret, forklarer vagtchefen.