Grim strid mellem virksomheder
Tirsdag d. 13. august fik Bent Larsen, der ejer den nordjyske virksomhed Beritech, sig noget af en ubehagelig overraskelse.
På to af virksomhedens adresser, den ene i Nørresundby og den anden i Svendborg, begyndte dagen med uventet besøg fra fogedretten.
I en koordineret aktion troppede et opbud bestående af en dommer, en IT-sagkyndig og en advokat op hos virksomheden, der blandt andet producerer tekniske industrimaskiner, for at lave en såkaldt bevissikring. En aktion der stod på i femten timer uden stop.
- Det er naturligvis overraskende at få fogedretten på besøg tidligt om morgenen og uden varsel, men vi har ikke noget at skjule. Det som berørte os mest, er den måde man behandlede vores medarbejdere på og skabte utryghed, fortæller Bent Larsen, der er ejerleder af Beritech.
På den anden side af Limfjorden ligger virksomheden Carsoe, der også beskæftiger sig med at lave tekniske løsninger – primært til maritimindustrien. Det er hos Carsoe, man finder årsagen til fogedrettens opbud hos Beritech.
Læs om hele konflikten herunder.