Grand old man vinder DM i rallysprint
Normalt er Flyvestationen lukket land for civile. Men ikke i dag, hvor det danner rammen om DM i rallysprint.
Og det blev en af dansk rallys grand old men, Ib Kragh, der vandt sammen med codriver Karsten Isaksen.
I deres Hyundai i20 N vandt de med hele 2,1 sekund ned til nummer to, nemlig Simon Vallentin og Peter Egholm. Simon Vallentin kører i en Hyundai i20.
På en tredjeplads kom Kenneth Madsen og Mette Felthaus i Peugeot.
Flyvestationen var velbesøgt af voksne og børn med benzin i blodet. Og de havde rig mulighed for at komme helt tæt på de potente rallybiler.
Derudover underholdte Forsvaret med fly, køretøjer og paratviden.
Mandskaberne til DM i rally skulle gennemkøre to prøver to gange - i alt 35 kilometer. Og bedst efter de fire prøver var altså Ib Kragh og Karsten Isaksen i Hyundai.
De samlede resultater kan du finde her.