Genvinder DM-guld
Jesper Toft, der er født og opvokset i Dall Villaby, har netop genvundet DM-guldet i mixeddouble i badminton.
I finalen vandt han og makkeren Amalie Magelund over Mads Vestergaard og Christine Busch. Cifrene blev 22-20, 21-9. Den hårdtslående Jesper Toft blev sidste år dobbelt dansk mester. Her vandt han også herredoublekategorien.
DM-finalerne finder sted i Sønderborg. I løbet af eftermiddagen dyster nordjyske Magnus Johannesen mod Rasmus Gemke om DM-titlen. Det er en gentagelse af sidste års finale i herresingle.