Forsvaret indtager kæmpe område på havn
Militæret indtager Aalborg.
Et område af Østhavnen i Port of Aalborg omdannes nemlig til et militært område.
Det oplyser Nordjyllands Politi i pressemeddelelse.
Der er dog kun tale om en midlertidig aftale, som gør sig gældende fra 4. august til 10. august 2024. Om baggrunden bag skriver politiet:
'Nordjyllands Politi har i forbindelse med opbevaring af militært materiel truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område i Østhavnen af Port of Aalborg'.
Det militære område vil være markeret med hegn og skiltning. Det er beliggende i den afspærrede del af erhvervshavnen, hvor der i forvejen ikke er adgang for offentligheden.
Området vil også være bevogtet af Forsvaret.
Sidste år var området også omdannet til et militært område. Det skete i forbindelse med indskibning af militært materiale i havnen.