Kort Nyt

Første ødelagte biler fra Italien landet i Nordjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da byger med kæmpehagl ramte Norditalien i sidste uge, gik det ud over mange danske turister og deres biler.

Nu er de første ødelagte biler nået til Nordjylland. I alt er to biler kommet herop. Den ene er en Kia Ceed, der er landet hos Mørch Automobiler A/S i Nørresundby og den anden, en Renault Megane, lander hos Renault i Fjerritslev.

Det fortæller distriktschef hos SOS Autohjælp i Nordjylland, Jørn Simonsen. 

Foto: Lasse Simonsen

Han har de seneste mange dage arbejdet med logistikken om at få de mange hundrede danske biler hjem. Og det er noget af en opgave han, og SOS' hold på otte mand i Italien, har stået overfor.

- Det er jo en kæmpe opgave. Der findes ikke SOS stationer i Italien, så vi bruger underleverandører. Men vores underleverandør skulle jo ikke bare tage sig af 700 danske biler, men også tyske, franske, hollandske og belgiske biler. Vi skønner, at der er 20-30.000 biler, der skal transporteres hjem, og det er der jo ikke nogen der har kapacitet til.

Foto: Lasse Simonsen

Derfor måtte de handle hurtigt for at danne sig et overblik over opgaven. Hurtigt får de etableret en plads med lys og overvågning, så der ikke forsvinder værdigenstande, som folk har efterladt i farten. 

- Nu er vi i gang med at flytte kaos fra Italien til Danmark. For når de lander i Kolding, skal der laves et modatgecenter, så de totaltskadede biler ikke ryger på værksted. De skal sælges fra pladsen i Kolding. Og alle de biler, der skal til Nordjylland, dem skal vi hente. Det er lidt komplekst for der er 30-40 forsikringsselskaber, og det er dem, der bestemmer, hvad der skal ske med den enkelte bil.

Og det kaos vil også fordele sig ud på værkstederne, når de midt i en ferieafvikling skal reparere de mange biler, oveni i de biler, de ellers skal reparere, vurderer distriktschefen.

- Vi er gået i gang med den her opgave for at hjælpe vores kunder. For det er noget af det bedste, der kan ske, når man er i krise, at der er nogen hjemme fra Danmark. Det giver tryghed, slutter Jørn Simonsen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsikringsselskab kalder ekstra bemanding ind på grund af snestorm

Både DMI og TV2 Vejret varsler snestormslignende vejr og risiko for en reel snestorm.

Det har fået forsikringsselskabet Alm Brand til at kalde ekstra bemanding ind i sit kundecenter til at besvare opkald fra danskere, som bliver påvirket af snevejret.

- Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange biler sidder fast eller har brug for hjælp, lyder det fra Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand i en pressemeddelse.

Snevejret kan nemlig betyde, at der kan gå længere tid end normalt, før at Vejhjælp kan nå frem, og derfor har forsikringsselskabet samlet gode råd til de nordjyske bilister.

Gode råd:

  • Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.

  • Sørg for at have mad og drikke med i bilen

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast

  • Medbring startkabler, værktøj, stik

  • Hvis det vinterlige vejr forårsager glat føre mandag morgen, så stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen

Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ingen nordjyske sejre i årets første kampe

Det blev ikke til en nordjysk sejr, da Aalborg Pirates tog imod SønderjyskE søndag eftermiddag.

I stedet måtte et uskarpt Pirates-hold se sig slået med 5-2.

Den eneste målscorer fra Aalborg Pirates blev Joonas Niemela, der scorede til 1-2 i første periode og til 2-4 i tredje periode.

Næsten præcis det samme gjorde sig gældende for Frederikshavn White Hawks, der tabte med 5-1 hjemme mod Esbjerg Energy.

Mikkel Bertelsen bragte ellers nordjyderne foran med 1-0 i første periode. Det blev dog frederikshavnernes eneste mål i kampen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskabet i opråb inden snestormslignende tilstand: Vær forberedt

TV 2 Vejret har udsendt varsel om kraftigt snefald til dele af landet søndag aften til mandag formiddag, og her er Nordjylland særligt i fokus.

Derfor kommer Nordjyllands Beredskab søndag middag med en kraftig opfordring til alle bilisterne.

'Ryd bilen for sne, så du bliver mere synlig på vejene. Tag en skovl og et tæppe med i bilen.'

Sådan lyder det kort og kontant.

Derudover opfordrer man også bilisterne til at følge vejrsituationen, tage afsted i god tid og køre efter forholdene.

For Nordjylland gælder varslet for det kraftige snefald i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9, dertil er der også varslet vindstød af stormstyrke til dele af Nordjylland. Varslet er gældende i perioden mandag klokken 1 til 10.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ild i tog

Nordjyllands Beredskab er klokken 9.30 kørt til en brand i et tog på Skalborg station.

Det oplyser beredskabet på X.

Årsagen til branden er en motorblok, som er flækket, og dermed har noget motorolie ramt turboen, som er blevet antændt.

Klokken 9.45 er der dog ikke længere brand, og derfor er beredskabet færdige på stedet.

'Banedanmark sørger selv for at få fjernet toget, som ikke selv kan køre mere,' skriver Nordjyllands Beredskab.

Branden har resulteret i forsinkelser for togtrafikken til og fra Aalborg Station. Det fremgår af Rejseplanen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beboere evakueret og en kørt på hospitalet, da flammer stod ud af vinduet

Natten til søndag omkring klokken 1 fik flere beboere på Karolinesvej i Hjørring sig noget af en vækning, da både Nordjyllands Politi og Nordjyllands bankede på døren for at evakuere lejligheden.

Der stod nemlig flammer ud ad vinduet af en af lejlighederne.

I forbindelse med branden blev en person lettere tilskadekommet og kørt til Hjørring sygehus for kontrol for røgforgiftning.

Det oplyser politiet på X.

Politiet oplyser desuden, at årsagen til branden er uvis, men at skadeservice også var til stede på adressen i løbet af natten, og at der skal foretages brandundersøgelser efterfølgende.

Lejligheden var desuden helt udbrændt ifølge Nordjyllands Politi.