Flere borgere udsat for bedrageri
Onsdag har Nordjyllands Politi modtaget flere anmeldelser omkring borgere, der er blevet udsat for kontaktbedrageri, og det får nu politiet til at slå alarm.
Man har modtaget tre anmeldelser fra Aalborg og en fra Aars.
Den ene af episoderne blev anmeldt klokken 12.50, hvor en ældre kvinde var blevet franarret sit dankort og kode på Hennings Smiths Vej i Aalborg. Få minutter efter havde gerningsmanden hævet penge det stjålet hævekort i en hæveautomat i Vingårdsgade i Aalborg klokken 12.52.
Derfor har Nordjyllands Politi valgt at udsende et signalement på den mistænkte.
Signalement
Gerningsmanden beskrives som en dansk mand på 25 til 30 år. Han er lys i huden, almindelig af bygning og 170 til 175 centimeter høj. Manden har kort, mørkt hår og var iført et Burberry-tørklæde, sort jakke, sorte bukser samt hue.
Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
Læs mere her.