Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold føringen. Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Hvis du var en af dem, der gik med seriøse købstanker, da sommerhuset blev udbudt i 2022, skal du ikke være ked af, du ikke fik det købt.

For hvor du dengang måtte slippe 25 millioner kroner for det, kan du i dag nøjes med sølle 15.950.000 kroner.

Sommerhuset, der hedder Hamiltonhuset, ligger i Gammel Skagen. Det er et stråtækt, sort træhus bygget i 1930. Der er selvfølgelig havudsigt, og så ligger det blot seks minutter fra det luksuriøse Ruths Hotel.

Uanset om salgsprisen er 25 eller 15 millioner, må man sige, at huset har været en god investering for den tidligere ejer.

Huset blev nemlig familieoverdraget i 2018 for blot fire millioner kroner. Nu, otte år senere, er sommerhuset udbudt til næsten fire gange så meget, som det blev overdraget for.

Der er barskt vintervejr på vej, og seneste prognoser viser masser af sne til Nordjylland. Det skriver TV2 Vejret.

Ifølge prognoserne vil der onsdag falde mellem 10-15 centimeter sne, men det forventes dog ikke at blive liggende længe.

Tirsdag forventes at lavtryk at sende nedbør indover Danmark, der i første omgang vil falde som sne eller slud.

Banen for lavtrykket er stadig behæftet med en del usikkerhed, men prognoser viser, at lavtrykket natten til onsdag ligger over den sydøstlige del af landet. Det vil i følge TV2 Vejret få den betydning, at der især bliver trukket kold luft ned over Jylland, hvor nedbøren højst sandsynligt slår over i sne.

Og da vinden samtidigt blæser op, kan det komme til at føles som om, man befinder sig i en snestorm.

Det barske vintervejr ser ud til at fortsætte gennem hele onsdagsdøgnet, hvor flere landsdele kan se frem til sne.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Det er et tab for udviklingen i landdistrikterne, at sundhedsaftalen vil afskaffe regionernes opgaver indenfor regional udvikling.

Sådan lyder det lørdag i en pressemeddelelse fra landdistrikternes fællesråd.

Rådet kalder det et tab for udfordrede regionale land- og yderområder.

- Vi har kæmpet for, at opgaverne inden for regional udvikling blev bevaret, for ellers vil landdistrikterne, især i land-, ø- og yderkommuner, miste afgørende udviklingsmuligheder inden for dele af landdistriktsudviklingen, eksempelvis klimasikring, klimatilpasning, grøn omstilling, cirkulær økonomi og kultur. Det er uden tvivl et stort tab, da det vil svække mulighederne for at skabe attraktive bosætningsmuligheder og arbejdspladser, som er særligt vigtigt i de mest udfordrede regionale områder. siger formand Steffen Damsgaard, der mener et er helt oplagt, at regionerne fortsatte arbejdet med at skabe regional udvikling i disse områder.

Regionerne hjælper blandt andet kommunerne med klimaplaner. Det bidrag stopper, hvis arbejdet med den grønne omstilling bortfalder fra regional udvikling, påpeger landdistrikternes fællesråd.

- I de områder af landet, der ligger længst væk fra de store byer, mærkes konsekvenserne tydeligt, når kravene til klimasikring og cirkulær genanvendelse stiger. Regionerne yder i dag en væsentlig indsats inden for disse områder, så det er svært at forstå det politiske ønske om at fjerne denne opgave, siger Steffen Damsgaard.