Færgeafgange påvirket af blæsten
Som følge af blæsten aflyser flere færgeselskaber nu deres afgange.
Både Colorline og Fjordline skriver på deres hjemmesider, at de har aflyste og forsinkede færger som følge af det dårlige vejr.
Hos Fjordline påvirker vejret sejladser med Bergensfjord og Stavangerfjord både torsdag og fredag, som fremgår af selskabets opdaterede fartplan.
Færgeselskabet skriver på deres hjemmeside, at de på grund af det dårlige vejr i Skagerrak har justeret deres sejlplan de kommende dage.
Både på ruterne Hirtshals - Stavanger - Bergen, Hirtshals-Stavanger og Hirtshals-Kristiansand er der forsinkede færger.
De har dog ikke aflyst afgange endnu. Indtil videre er blot forsinkede.
Hos Colorline har de været nødsaget til at aflyse flere afgange. Hirtshals-Larvik og Hirtshals-Kristiansand afgange for resten af dagen er aflyste på grund af vejrforholdene.
I morges var Læsø-færgen nødt til at aflyse deres afgange. Det er fortsat op af formiddagen, og færgeselskabet skriver, at de kan være nødsaget til at aflyse afgange resten af dagen.
Hos Læsøfærgen tager man stilling til en eventuel aflysning en time før afgangen.