Endnu en færge fik strømsvigt - nu sejler den igen
Opdateret klokken 15.42: Færgen er nu i drift igen.
Tidligere på eftermiddagen var Stena Danica uden strøm på turen mellem Frederikshavn og Göteborg, og senere var det Hals-Egense færgen, der stod uden strøm.
Det viste en besked, som der blev sendt ud på SMS.
- Færgen er midlertidigt indstillet pga. strømsvigt. Vi sender en ny besked, når færgen er i drift igen, skrev Hals-Egense færgen i beskeden, der er blevet sendt klokken 14.34.
Klokken 15.41 kunne selskabet dog sende god besked ud, om at færgen genoptog driften.
Som videoen øverst i artiklen viser, har strømsvigtet dog givet en ganske lang kø ved færgen. Videoen viser køen fra Egense-siden.