Efter algeforøgelse: Miljøministeren indkaldt til samråd
Algeproduktionen er vokset ganske meget i de danske fjorde.
Det kan blandt andet ses i Halkær Bredning ved Sebbersund, hvor fedtemøg - brunalger - vokser hele vejen op til kysten.
De nordjyske fjorder har særligt i år store mængder kvælstof i sig, som får algerne til at gro hurtigt. Og den store mænge alger kan udvikle sig til et større problem.
- Det har regnet helt vildt frem til midten af april. Så muligheden for, at der kommer et kæmpe stort ildsvind, hvis vi får varme og stille vejr, den er virkelig til stede, fortæller biolog i Limfjordsrådet Kristoffer Piil.
Også i Folketinget har man bidt mærke i den stigende mængde alger. Det har fået Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen til at kalde miljøminister Magnus Heunicke (S) til samråd, da han ikke mener, at ministeren har gjort nok for at bekæmpe iltsvindet.
- I slutningen af oktober sidste år, sagde ministeren , at han ville indkalde til forhandlinger for at forbedre vandmiljøet i starten af i år. Hn har ikke lavet noget hele sidste år. Vi mangler det, som virkelig kan en positiv effekt, fortæller en utilfreds Søren Egge Rasmussen.
Miljøministeren anerkender også, at der er blevet ageret for sent, og at der er behov for at gøre mere.
- Der skal mange konkrete tiltag til, som har en effekt. De skal lægges oven på hinanden, og vi skal have viljen og evnen til at holde fast i dem, fortæller miljøministeren.
Du kan høre mere om problemet med algerne i indslaget herunder.