Brand i garage skyldtes uforsigtighed
Nordjyllands Beredskabs station Hals kørte omkring klokken 11.50 til en brand i en garage på Houvej i Ulsted.
Omkring 30 minutter senere oplyste beredskabet på X, at branden var slukket.
- Det var noget uforsigtighed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus, der desuden fortæller, at der vil komme en sigtelse efter beredskabsloven.