Beboer lå og sov, mens hvid røg fyldte lukket altan
Nordjyllands Beredskab har været til sted ved en brand i en etageejendom i Nørresundby.
Første melding lød på røgudvikling i et boligkompleks, hvor nogen kunne se hvidt røg.
Anden melding lød på, at anmelderen var i gang med at evakuere naboerne. Det fortæller indsatsleder på stedet Frank Winther.
Da Nordjyllands Beredskab ankom til stedet kunne de umiddelbart ikke se noget røg, men da de gik over på den anden side, kunne de se, at det ikke var muligt at kigge ind på en lukket altan på anden sal.
- Så der går vi selvfølgelig op og banker på, men der er ikke nogen, der svarer. Vi bliver ved med at banke, hvor der så kommer en meget søvndrukken beboer ud. Det viser sig, at han har et askebæger, som står og brænder, fortæller Frank Winther.
Branden fra askebægeret havde spredt sig til en stol, som det stod på. Det er røgen herfra, som har fået anmelder til at reagere.
Beboeren i lejligheden blev kørt på skadestuen til observation, mens beredskabet hurtigt fik slukket branden.
- Når det ikke bliver voldsommere, så er det jo hurtigt overstået, lyder det fra indsatslederen.
Det eneste, som har taget skade er stolen.
Ifølge Nordjyllands Politi får luren en konsekvens i form af en bøde.