Bar i 'Gaden' får kritik for opfordring til "hård druk"
I de seneste år er der blevet mere fokus på, at barer ikke må opfordre til druk i markedsføring.
Eksempelvis har Guldhornene droppet, at man kan drikke sig til "ridder", da der kom massiv kritik på konceptet.
Nu er det Hugos Garage i Jomfru Ane Gade, der møder kritik i Alkoholreklamenævnet. 13. marts modtog nævnet en klage over markedsføringen fra baren, og Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af markedsføringen.
Specielt er det i en kort video på Facebook med musikeren Emil Lange, hvor han siger: ”Det er egentligt det. Og så skal jeg på hård druk i aften, fordi det er onsdag.”
Det overtræder retningslinjerne for markedsføringen og netop formuleringen 'hård druk' er en afgørende faktor, da det giver en umådeholdent forbrug af alkohol.
Hugos Garage fik også muligheden for at svare på klagen, og her lyder det blandt andet, at på Hugos Garage er alkoholindtagelse aldrig målet i sig selv, og at baren altid har alkoholfrie alternativer.