Kort Nyt

Efter chokfyring: Aalborg vinder knebent over bundprop

Det har været en skelsættende dag i Aalborg Håndbold, efter det søndag blev annonceret, at Maik Machulla er fortid som cheftræner efter svingende resultater.

Trænerfyringen fyldte derfor også meget hos Aalborg-spillerne op til kampstart.

- Forberedelsen har selvfølgelig været lidt anderledes. Det har været underligt at være en del af, men når kampen gik i gang, så var den kamp ligesom så mange andre upåagtet af, hvad der skete tidligere, sagde Aalborg-spilleren Buster Juul til TV2 Sport.

Men det var på mange måder et omtumlet Aalborg-mandskab, der søndag aften tog til Grindsted, hvor de skulle møde ligaens absolutte bundprop. Et hold, der har tabt alle kampe i sæsonen.

Det var ikke til at se, da stjernerne fra Aalborg tog hul på kampen. Aalborg var gennem hele første halvleg et mål foran, men kunne ikke trække fra bundholdet fra Grindsted.

Derfor kunne aalborgenserne "kun" gå til pause med en smal føring på 17-19.

Grindsted holdt fuld kontakt til Aalborg et godt stykke inden anden halvleg, inden Aalborg trak en smule fra bundholdet. Ikke mindst på grund af stærke individuelle præstationer fra Thomas Arnoldsen, Niklas Landin og Jack Thurin.

Uden på nogen måde at imponere trak Aalborg en sejr i hus på 33-36.

Hør Aalborg-direktør, Jan Larsens, forklaring på den overraskende trænerfyring:

Uheld på motorvejen: Redning på vej

Der er sket et uheld på E45 i nordgående retning fra Hobro mod Aalborg mellem Svenstrup og Info-Teria.

Uheldet er sket i venstre spor, og uheldsstedet er endnu ikke sikret.

Samtidig melder Vejdirektoratet, at der er redning på vej til stedet.

Opdateres...

Uheld i tunnelen - bil og lastbil i uheld

I sydgående retning er det lige nu trængt med plads i Limfjordstunnelen, da både en lastbil og bil er havareret.

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man kan passerer med forsigtighed, da politiet er til stede og dirigerer trafikken.

Opdateres...

To vil være S-spidskandidat i regionen

En urafstemning blandt Socialdemokratiets nordjyske medlemmer skal nu afgøre, hvem der bliver partiets spidskandidat til regionsrådsvalget om et år.

To kandidater havde på forhånd meldt sig på banen. Regionsbestyrelsen valgte at sætte en ekstra frist med mulighed for at stille op, men det førte ikke til nye forslag.

Derfor står urafstemningen efter et ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag aften nu mellem den nuværende gruppeformand i regionsrådet, Mogens Nørgård, der også er 2. næstformand i regionsrådet, og Hjørrings mangeårige borgmester, Arne Boelt. 

Arne Boelt sidder ikke i regionsrådet i dag, men er medlem af byrådet i Hjørring, som han forlader ved valgperiodens udløb næste år.

Urafstemningen varer frem til 1. december, oplyser Preben Dahlgaard, der er formand for Socialdemokratiet i  Nordjylland.

Den ny spidskandidat afløser den mangeårige regionsrådsformand Ulla Astman, der har forladt politik.