Aalborg vandt uden at anstrenge sig
Aalborg Håndbold behøvede ikke spille sig helt ud for at sikre sig sin anden sejr i træk.
Det blev til en sikker sejr på 31-22 over Skanderborg/AGF, som aldrig blev nogen trussel for hjemmeholdet.
Første halveg
Aalborg Håndbold uden en skadet Mads Hoxer, startede med Mikkel Hansen og Niklas Landin på bænken.
I stedet blev der blandt andet spilletid til Jack Thurin, der fik de første 25 minutter, dog uden at komme på måltavlen. Men Aalborg håndbold havde fuldstændig styr på 1. halvleg.
Selvom Skanderborg/AGF fik alt for lette mål, var Aalborg altid foran.
Mikkel Hansen blev også sendt i kamp og fik scoret et par tiltrængte mål, men misbrugte også et straffekast
Aalborg Håndbolds Thomas Arnoldsen har tidligere spillet i netop Skanderborg/AGF. Her kunne han i dag også møde sin tvillingebror Frederik Arnoldsen i en duel, som Aalborg vandt.,
Tvillingebror Frederik fik to minutter for hårdt spil mod Thomas, der som straf scorede 1. halvlegs sidste mål til en Aalborg føring på 15-12.
Lidt mere dramatik fik en Skanderborg/AGF spiller fik rødt kort efter slutfløjtet for at hamre bolden direkte i hovedet på sin gamle holdkammerat Thomas Arnoldsen - lidt ufint.
Anden halvleg
Niklas Landin på mål fra 2. halvlegs start, og Aalborg var hurtig foran med 5 mål takket være en sikker afslutter i Simon Hald fra stregen.
Landin tog sig af afslutninger og straffekast fra gæsterne, og Thomas Arnoldsen fik en noget hård medfart af sine tidligere holdkammerater, men gav tilbage med flotte scoringer og blev topscorer med 6 mål.
Han blev også kåret til kampens bedste spiller.
Efter kampen talte vi med netop Thomas Arnoldsen og træner Stefan Madsen: