Aalborg-svømmer misser VM-medalje
Omkring et halvt sekund var alt, Aalborg-svømmeren Helena Rosendahl Bach manglede for at hive metal hjem til Danmark, da hun torsdag svømmede finale ved langbane-VM i Japan.
Danskeren kom hurtigt bag fra på de sidste meter af finalen i 200 meter butterfly og formåede da også at tangere sin personlige rekord.
En rekord den 23-årige svømmer satte i semifinalen og som kastede en nordisk rekord af sig. Helena Rosendahl Bach kom ind i tiden 2.07.15.
- Det er virkelig godkendt. Det tegner til, at hun har niveauet. Det er en rigtig flot tid og en flot præstation af Helena, der fik muligheden for at vise, hvad hun kunne i finalen. Det er en flot tid, selvom det ikke blev til en medalje, fortæller Pernille Blume, der er ekspert for TV 2 Sport under VM.
Helena Rosendahl Bach slog hænderne i bassinkanten på akkurat samme tid som japanske Airi Mitsio. Derfor delte de to femtepladsen.
Løbet blev vundet af canadiske Summer McIntosh i tiden 2.04.06.