Aalborg Pride fylder gaderne: Sådan påvirkes trafikken
Nordjyllands Politi kommer med en opfordring til trafikanterne i Aalborgs gader i løbet af lørdagen.
Regnbueflaget pryder lørdag Aalborgs gader, når Aalborg Pride løber af stablen.
Her sættes der fokus på mangfoldighed og menneskerettigheder for LGBT+ personer i Nordjylland samt på lands- og verdensplan.
Aalborg Pride begynder klokken 12 i Kildeparken og slutter ved Karolinelund, og det kan komme til at påvirke trafikken i byen.
- Trafikken vil blive lidt påvirket, men vi har folk derude til at dirigere folk udenom eller igennem, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Bruno Brix.
Der vil ikke være spærret nogle veje i forbindelse med priden, men da man forventer op mod 4000 deltagende, kommer vagtchefen med en opfordring.
- Vi vil gerne bede folk om at vise hensyn og have tålmodighed, forklarer han.
Se det fulde program her.