Aalborg Pirates vender truende nederlag til sejr
Det har ikke budt på nogle særlige sportslige præstationer lørdag, hvor man både i fodbold og håndbold har klaret sig skidt.
Men Aalborg Pirates har taget revanche for Nordjylland ved at vende 4-2 til 4-5 mod Esbjerg Energy i Metalligaen.
Ishockeyholdet kom da også foran i første periode med 1-0 på et mål af Anders Koch. De næste to mål stod der dog Esbjerg på, så første periode sluttede 2-1 til dem.
Anden periode gav præcis samme resultat. Først scorer Aalborg - og så scorer Esbjerg to. 4-2.
I tredje periode stod der dog kun Aalborg på alle målene og i de første ti minutter af perioden scorede de deres mål.
Den stilling holdt til slut, og så kunne piraterne ellers juble over en velfortjent sejr.
Med resultatet rykker Aalborg Pirates yderligere fra sine nærmeste konkurrenter og indtager førstepladsen med syv point ned til andenpladsen, som Rungsted besidder.