Aalborg Pirates henter svensker
Efter længere tids stilhed hos Aalborg Pirates er der igen nyt om truppen til den kommende sæson.
Klubben har nemlig torsdag præsenteret ny assistenttræner: Svenske Daniel Johansson.
- Daniel er 31 år, hvilket må siges at være en ung alder på trænerbænken i Metalligaen, men Daniel er ikke gået den “traditionelle” vej til et trænerjob med en lang karriere som spiller på topplan først.
- Efter flere samtaler med Daniel og hans tidligere klubber i Sverige, er jeg slet ikke i tvivl om, at Daniel er den profil, vi leder efter, til at assistere cheftræner Santeri Heiskanen, udtaler sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse.
Daniel Johansson kommer fra at have været assisterende træner for Malmö Redhawks J20 hold i to år, og har tidligere været assisterende træner for Rögles U18 og U16 hold.
Igennem hans tidligere jobs hos de unge hold i SHLk-lubberne, bliver Daniel Johansson ifølge klubben selv et naturligt bindeled imellem Aalborg Pirates og ungdomsafdelingen hos AAIK, hvor han også skal være med til at udbygge talentfremstillingen.