Aalborg Pirates cementerer førsteplads
Aalborg Pirates har været grundspillets bedste hold.
De står med førstepladsen i Metalligaen, og i aftenens kamp mod Rungsted Serier Capitals viste piraterne, at de er klar til slutspillet, hvor de skal møde Rødovre - som sendte Frederikshavn White Hawks på tidlig sommerferie.
Pirates vandt aftenens kamp med 3-1.
Første periode forblev målløs, mens Aalborg tog føringen i anden periode, da Tommy Giroux scorede. Rungsted udlignede dog til 1-1 efter otte minutter af perioden.
Tredje periode satte Aalborg Pirates sig fuldstændig på, da først Jonas Wilquin og siden Oliver Christensen scorede for Aalborg, og så var den kamp lukket.
Dermed står Aalborg nu med en førsteplads i grundspillet og med hele 10 point ned til nærmeste konkurrent. Næste opgave bliver altså Rødovre i kvartfinalen i slutspillet af Metalligaen.